Free JavaScripts provided
by The JavaScript Source

Kære læsere af Den Gule Dørs hjemmeside....

8 sindslidende fra Køge kommune tog en tur til Vejle Idrætsfestival fra den 3. til den 5. juli 2013. Programmet var fyldt op med aktiviteter og der var maze, som var en gåtur hvor man ikke måtte have ur eller telefon med idet der blev sat en tid, som man så skulle være heldig at ramme når man kom i mål. Vi skulle gå 2 km. Her kunne alle være med.

Så var der volleyball, hvor vi vandt 2 kampe ud af flere, som vi spillede. Vejret var med os idet der ikke var nogen sol og ej heller nogen vind. Dette bevirkede at vi ikke blev påvirkede af solens blændende virkning og man skulle heller ikke tilpasse serven efter hvorledes vinden blæste....

Så var der krolf, et forholdsvis nyt spil, som vi hver mandag kl. 13 i Pedersvænges have (om sommeren) har meget glæde af at spille. Det pudsige ved det hele var at da vinderne kom på podiet og hver især fik en medalje om halsen så viste det sig at ingen af dem havde øvet. 35 slag til bolden, skulle der til for at komme igennem banen for guldvinderen af krolf.

Der var også andre aktiviteter på programmet blandt andet kuglestød og længdespring, dog var der ingen af os der deltog i dette.....

Den sidste aften var der fest og enkelte medaljeoverrækkelser. Jeg skal hilse og sige at maden var helt fantastisk. Da vi havde spist kom der et liveband på. Her forstummede snakken. Man kunne simpelthen ikke høre hvad hinanden sagde. Mange havde glæde af at danse.

Ella var med os, som vores erstatningsholdleder. Det var Ella der tog alle de ovenstående billeder, som giver en lille fornemmelse af vores tur til Vejle Idrætsfestival.